Foredrag med Claus Hechmann

Foredrag med løbetræner Claus Hechmann – Kom godt igang med din egen træning i 2022 – træn effektivt og med omtanke.

Indlægsklinikken Sport & Ortopædi får atter besøg af af elitetræner, personlig træner, forfatter og foredragsholder Claus Hechmann.

Claus Hechmann er mangeårig træner for en stor del af de danske langdistance eliteløbere, hvor Claus med sine træningsmetoder har hjulpet eliteløbere frem mod nationale og internationale begivenheder. I sin trænings metodik gør Claus Hechmann lidt op med dogmet om, at det skal gøre ondt før det bliver godt eller er effektivt. Træning kan med fordel være både varieret og balanceret i forhold til den enkeltes formåen. Noget der gør, at denne træningsform rækker længere end til blot at kunne hjælpe eliteløbere – også hverdags motionister og fok med.

Foredrag tirsdag den 25. Januar – træn som eliten også selv om du ikke er eliteløber

Til foredraget gennemgår Claus Hechmann principperne bag sine træningsmetoder, hvor du gennem at løbe langsomt, struktureret og varieret, kan optimere din træning, og dermed opnå bedre resultater.

Claus Hechmann præsenterer under foredraget en række anekdoter fra hverdagen – både hvor motionisten og konkurrenceløberen har flyttet sig. Der er næsten garanti for inspiration uanset hvilket niveau du måtte befinde dig på som løber.

Claus Hechmann kommer i sit foredrag også ind på, hvor effektivt og skånsomt det kan være at gå og dermed benytte gang som motionsform. En hos mange undervurderet motionsform, som har vundet stor udbredelse under COVID-19 nedlukningen.

Hvis du vil med til foredrag 25. januar kl 18

Du tilmelder dig ved at overføre kr. 100,- via mobilepay 542438 og skriver teksten Claus Hechmann.

Prisen inkluderer en let forplejning

Claus Hechmann har udgivet bogen “Løb som eliten”, som er omdrejningspunktet for foredraget.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag tilbud og invitationer fra Indlægsklinikken Sport & Ortopædi