On Cloudflyer 4 – Med et par interessante nye tiltag

On Cloudflyer 4 – Stabilitetssko med et par interessante fornyelser

 

Vi har fået On Cloudflyer 4 i sortiment. Cloudflyer er en af de klassiske sko fra On, som har været med hele vejen – Cloudflyer har været igennem et par opdateringer, og vi er spændt på, hvordan kunder vil tage imod den seneste model.

Cloudflyer er kendt som en af On´s mest stabile sko. Cloudflyer er udstyret med en god fast hælkappe og bruger On krydssnøre system (star lacing), som giver en fast snøring på den forreste del af foden og efterlader fuld fleksibilitet over vristen. Snøring er med flade snørebånd, som absolut er vores favorit 🙂

On Cloudflyer 4 har lidt større Clouds (formen og struktur i mellemsålen), det giver en bedre oplevet stødabsorbering, så også tungere løbere vil finde velbehag i denne sko.

Som nævnt er Cloudflyer  en af de mest stabile sko i On familien, når det kommer til pronationsstøtte – pronationen er den indadrettede bevægelse, som mange oplever.

Der arbejdes ikke med en kile men med forskellig densitet i sålen (hårdhed i materialet),  dette er indbygget i selve sålen, så skoen bevarer sin fulde fleksibilitet.

Cloudflyer 4 har trukket den faste del af sålen lidt længere frem, det giver et længere stykke, hvor pronationen og fodens bevægelse kan støttes. Konkret vil dette betyde en mere glidende afvikling af bevægelsen. Mere behagelig mindre kontrastfyldt.

Meshen på skoens overdel er lavet i lidt tættere materiale end forgænger. Det gør den mere resistent for snavs, kulde og vand men den er fortsat ganske åndbar.

Pasformen er  rummelig, og nok den af On´s sko, der bedst tilgodeser en bred forfod – Denne model findes i to bredder – medium og wide.

Mellemsål er lavet i Helion materiale – materialet som er temperaturresistent – samme fasthed og fleksibilitet uanset temperatur.

Hos testpanelet er dette en sko, der kan anvendes til såvel lange som korte træningsture.

Det er skoen der giver god komfort, du kan løbe i skoven og på mere løst underlag, men den er skabt til det hårde underlag, som den urbane (city løberen) løber efterspørger.

Pris for denne sko er kr. 1400,-

Hældrop 9 mm

Vægt 280 gram (Men 8,5 US)

 

 

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag tilbud og invitationer fra Indlægsklinikken Sport & Ortopædi