Book en gratis fodanalyse

Ortopædiske indlæg der passer perfekt til dine fødder

Hos Indlægsklinikken kan du få en gratis fodanalyse. En analyse af foden er en måling af fodens måde at bevæge sig på. Har du smerter i foden, så kom ned til Indlægsklinikken og få en fodanalyse. Ved at lave en 3D-scanning af foden, kan vi lave et perfekt fodindlæg, der passer lige præcis til dig. Med et indlæg i dine sko kan du rette op på forkert fodstilling og dermed undgå smerter i f.eks. fødder, knæ, ryg,  hofter og skuldre. Vi gør opmærksom på at fodindlæg koster 1.900,-

Hvorfor laver man en analyse af foden?

En fodanalyse kan give dig en omfattende forståelse af dine eventuelle fodproblemer. Gennem analysen kan du få diagnosticeret en lang række lidelser, såsom hælspore, nedsunken forfod, platfod og mange andre. Ved hjælp af en 3D fodscanning kan du få specialproducerede indlægssåler, der er skræddersyet til dine fødder og behov.

Når du besøger vores klinik, kan du være sikker på, at vi vil tage godt hånd om dine fødder og give dig personlig rådgivning. Vi vil lytte til dine bekymringer og komme med løsninger til at afhjælpe dine problemer.

En fodanalyse kan hjælpe dig med:

    • At identificere og diagnosticere en række forskellige fodproblemer
    • At producere specialdesignede indlægssåler, der passer perfekt til dine fødder og dine behov
    • At forbedre din fodstilling og kropsholdning
    • At reducere risikoen for yderligere skader eller smerte
    • At afhjælpe smerter i andre dele af kroppen, der kan skyldes biomekaniske afvigelser i foden

Ved at få en fodanalyse kan du opdage og behandle en række forskellige lidelser, såsom hælspore, nedsunken forfod og platfod. Så hvis du oplever smerter eller ubehag i dine fødder, kan en professionel fodanalyse og dertilhørende indlægssåler hjælpe dig med at få styr på dine smerter.

En simpel og uforpligtende proces - helt gratis

Indledende samtale
Vi gennemgår de udfordringer du oplever og grunden til du har valgt at besøge indlægsklinikken. Hertil kommer vi med løsningsforslag og processen omkring dette, som altid starter med en gratis fodanalyse.
Gratis fodanalyse
Dine fødder bliver 3D scannet, hvor man kan se evt. fejlstilling, trykmærker, ligtorne mm. Scanningen vil efterfølgende blive brugt til udarbejdelse af profesionelle skoindlæg
Den fysiske test
Der laves ledtest og opfølgende tjek på de gener der tidligere har været omtalt og om der er andre gener vi skal være opmærksomme på (bla. knæ, hofte, og lænd) Herefter vil du få en grundig forklaring på, hvad der kan være årsagen til generne, vigtigheden af korrekt fodstilling og det korrekte skovalg. Og til sidst foretager vi en ganganalyse. Samtidig tager vi stilling til, hvad indlægget skal indeholde af støtte for at opnå den bedste effekt.
Evaluering og produktion
Efter analyse vurderer vi sammen med dig hvad den optimale løsning vil være fremadrettet. Skoindlægget laves efterfølgende virtuelt på en computer, som benytter tidligere 3D scanning, for dernæst at blive produceret i vores 3D fræser.
Afhentning
Inden for 7-12 hverdage er fodindlæggene færdige. Når de er klar, kontakter vi dig. Inden for 4 uger vil du begynde at kunne mærke effekten af fodindlæggene.

Vi anbefaler, at du går i gang med at anvende dine individuelt tilpassede skoindlæg så hurtigt som muligt. Når du tilvænner dig til fodindlæg, skal du den første dag kun benytte indlæggene i en halv time. De efterfølgende dage tillægger du en halv time dagligt. Dette gør du i 7-8 dage.  Husk at lytte til din krop i forhold til, hvad der føles rigtigt og behageligt. Efter cirka 5-7 dage kan du begynde at bruge dem i længere tid ad gangen. Forsøg dig gerne frem og se, hvad der er det rette for dig

Et team med erfaring

Flemming Sørensen

Flemming er uddannet ortopædiskomager med topkarakter og sølvmedalje. Flemming har været selvstændig med speciale i indlæg i 13 år.

Noget af det vigtigste for Flemming er at gøre folk glade og hjælpe dem til en bedre tilværelse ved at finde de helt rigtige skoindlæg, så folk kan slippe for daglige smerter.

Han hjælper folk med sin faglige kompetence.

David Doose Schmidt

David er uddannet ortopædiskomager med topkarakter og sølvmedalje.

Som indlægsspecialist og med 7 års uddannelse inden for skomageri og ortopædi, får du en ortopædiskomager, der kan give dig den bedste rådgivning.

Ofte stillede spørgsmål

Et indlæg koster 1900,- inkl. fodanalyse og evt. tilretninger. 

Du kan læse vores priser her

Fodanalysen er gratis og helt uforpligtende. Det er derfor op til dig selv om du efterfølgende ønsker at få produceret skoindlæg. 

Du finder vores klinik på: Vesterbrogade 94, 1620 København V

Medbring gerne et par sportssko, sneakers eller andre sko med plads til indlæg, som du gerne vil bruge fremadrettet. Hvis du endnu ikke har fundet det rette par sko, kan vi rådgive omkring fornuftigt fodtøj.

Selve fodanalysen tager omkring 30 min. 

Inden for 7-12 hverdage er fodindlæggene færdige. Når de er klar, kontakter vi dig.

Ja det kan man. Som udgangspunkt er taksten for tilskud 400,- pr. par. 

Du kan læse mere om sygeforsikring danmark og om du er berrettiget her 

Hvad er en fodanalyse?

En analyse af foden er en analyse af fodens fysik og fodens bevægemønstre. Når vi udfører fodanalyser hos Indlægsklinikken, består den af en ortopædisk konsultation og en 3D-scanning.

Vi gennemgår fødderne ved den ortopædiske konsultation, hvor vi ser, hvordan fødderne ser ud rent fysisk, og hvordan knogle- og ledstrukturen er. Er der synlige områder, der er udsatte i forhold til tryk? Eller er der andre forhold, som påvirker fodens funktionsevne? Vi laver en bevægelsesanalyse, hvor vi ser på, hvordan foden bevæger sig gennem afviklingen. Dernæst foretager vi en 3D-scanning af foden. På den måde får vi et komplet indblik i føddernes samlede struktur og bevægeevne. Har du eventuelle smerter eller skavanker, vil vi med vores fodanalyse kunne yde dig en professionel vejledning til den rette løsning.

Ved samtalen vil vi også tale om, om du har smerter andre steder i kroppen. Nogle gange kan forkert fodstilling give smerter længere oppe i kroppen. Det skyldes, at der sker et vred op igennem kroppen, når fødderne ikke har den korrekte stilling og affjedring.

Disse skavanker kan heldigvis i de fleste tilfælde rettes op med det rette skoindlæg. De forskellige gener, der giver smerter i fødderne skyldes ofte, at du lider af f.eks. nedsunket forfod, skæv storetå, knyster, betændelse på svangsene, hælspore eller platfod. Disse årsager til smerter kan afhjælpes med et individuelt tilpasset fodindlæg. Ofte vil det også være en god idé med øvelser, der styrker fødderne – og gerne hele kroppen – samt at tage et kig på, om det er det rigtige fodtøj, du går i. Hos indlægsklinikken kan vi selvfølgelig også give dig råd og vejledning til øvelser samt valg af gode sko, der afhjælper netop dine problemer med fødderne. Du kan læse mere om årsagerne til smerter i foden her:

Læs også mere om vores indlæg til sko, hvordan de bliver lavet, og hvilke typer, der findes.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag tilbud og invitationer fra Indlægsklinikken Sport & Ortopædi